Meningsmåling
Racisme gør kvinder rasende
Ny undersøgelse viser, at kvinder reagerer stærkere på racisme end mænd.
onsdag 18.2.2009 14:02
- Af Rikke Wagtberg, rikke@wagtberg.dk, foto: colourbox
Sagde politimanden Perle eller Perker til en demonstant?
Da en politi-betjent tidligere i år blev beskyldt for at udtale sig racistisk, bragte det især sindene i kog hos kvinderne. Det viser en undersøgelse foretaget af Gallup.
Mens kun 23 procent af mændene mener, at politimanden opførte sig direkte racistisk, gælder opfattelsen for hele 37 procent af de adspurgte kvinder.
"Uden at sætte alle i den samme båd, så reagerer mange kvinder langt mere følelsesmæssigt end mænd på brugen af skældsord og racisme. Det viser tallene tydeligt. Ofte kører mænd internt en væsentlig hårdere jargon end kvinder, og det gør dem mindre sensitive over for skældsord og øgenavne," forklarer lektor i sociologi, Michael Hviid Jacobsen til Urban.
Læs også:
Jeg er også en perle
Knus er det nye håndtryk
Kvinder handler med kvinder
Lesbisk regeringsleder