”Det var en revolution af de større!”

Ordene er gynækolog Christine Feldings. Og revolutionen hun omtaler består såmænd i en lille, hvid pille.

Den 11. maj er det halvtreds år siden, p-pillen landede lunt i 1960’ernes frugtbare jord og var medvirkende til, at en generation af blomsterbørn kunne spire frem.

Seksualitet og forplantning var ikke længere nødvendigvis lig hinanden. Og magten til at fjerne lighedstegnet var i kvindens hænder. 

Læs: Monotome mandestemmer er uimodståelige

Urealistiske forventninger
Christine Feldings far, Carl Felding var virksom som gynækolog i 1964, da p-pillen blev frigivet i Danmark. Man havde urealistisk store forhåbninger til p-pillen dengang, fortæller han til Oestrogen.dk:

”Dengang troede man at p-pillen kunne få kål på alle de uønskede graviditeter!”

De mange bivirkninger, der var forbundet med den første generation af p-piller med høje doser af hormoner, var ukendte for kvinderne dengang. Indtil de selv mærkede søvnproblemerne, vægtforøgelsen eller depressionerne på egen krop.

Men særligt én type bivirkning overraskede kvinderne:

Pung til p-pillerne.
Find den her.

”Tidens p-piller, de tog lysten væk. Jeg oplevede mange kvinder, der sagde, at nu var det pludselig ikke længere sjovt med manden i sengen mere,” fortæller Carl Felding.

Hans datter, Christine Felding, beskriver 1960, hvor p-pillen blev frigivet i USA, som en skæringsdato af de skarpe:

”Lige pludselig kunne kvinder gøre ligesom mændene.”

Selv fik Christine p-piller da hun var 17, ’den slags med krudt i’, og oplevede aldrig selv bivirkninger, selvom hun udmærket ved, at risikoen var til stede.

Gynækolog Christine Felding

Læs: Promiskuøse kvinder er skyld i jordskælv

Giver p-piller blodpropper?
Selvom p-pillerne i dag indeholder betydeligt lavere doser end den første generation, debatteres p-pillens bivirkninger stadig i medierne. Senest med sagen om Yasmin-pillen i 2007, hvor nogle danske læger mistænkte p-pillen for at være skyld i en ung kvindes blodprop.

Dengang var det nyhedsmagasinet Dags Dato på TV2, der havde fået aktindsigt i nogle lægers indberetninger til Lægemiddelstyrelsen, når de havde mistanke om at p-piller havde alvorlige bivirkninger.

Men det var til slemt tilfælde af dårlig journalistik, mener Christine Felding:

”Jeg så jo også den udsendelse i tv, og tænkte shit! Hvorfor havde de ikke interviewet en professor i gynækologi? Så spurgte vi også Øjvind Lidegaard (professor ved gynækologisk klinik på Rigshospitalet red.) hvorfor, han ikke var med i programmet.”

”Og det havde da også spurgt ham, men han ville kun være med i en direkte udsendelse, og det havde åbenbart ingen interesse. De ville ikke have ham til at sige, at Yasmin-pillerne i virkeligheden er meget sikre, på åben skærm,” siger Christine Felding.

Det er farligere at være gravid
I forhold til p-pillernes bivirkninger, vil gynækologen gerne understrege at:

”Det er det vigtigt at huske, at det altså er meget meget farligere at være gravid! Vi ser mange flere blodpropper hos gravide end hos ’p-pille-spisere’. Men det hører man jo ikke så meget om.”

Læs: "Jeg søger en dansk rugemor"

P-piller til mænd – næste revolution?
I øjeblikket arbejder forskere på at udvikle en p-pille til mænd. Er den næste seksuelle revolution så lige om hjørnet?

”Mænd er jo mærkelige.”

”Jeg tror, der er mange mænd, der ikke vil turde tage en p-pille i frygt for, at det ville påvirke deres seksualitet. Kvinder derimod er med på den værste, og vil prøve alt for at have det sjovt.

”Det er jo det samme, som når man siger til en mand: Hvorfor bliver du ikke steriliseret, så din kone ikke skal spise alle de p-piller? Så bliver de frygtelig bange, og tror vi vil klippe den af,” slutter Christine Felding.