"Jeg faldt for hans ro og hans evne til at være omsorgsfuld over for andre. Og så havde han rigtig meget kærlighed i sine øjne"

Randi Pedersen, 28-årige plejehjemsassistent fra Kirke Hvalsø på Sjælland, har ikke brugt så meget som et sekund til at tænke over aldersforskellen på 25 år til sin kæreste.

Det er den 53-årige Jes Holtsø, som danskerne kender både som Olsenbandens Børge og som talentfuld bluessanger fra Talent 09 på DR.

Læs også: Dansestjerne - "Sådan kom jeg ud af slummen"

Alderen er ingen hindring
"Jeg mærker ikke på ham, at han er så meget ældre end mig. Måske er jeg også meget moden. Vores livs-erfaringer er meget lig hinanden, og i bund og grund er vi de samme kernemennesker", siger hun

Jes var heller ikke i tvivl, da han mødte Randi efter sin skilsmisse.

"Hvis jeg skulle have en kæreste, så skulle det være en som hende" siger han.

Læs også: "Jeg var utro til mit bryllup"

Dyr telefonregning
I første omgang blev det dog ikke til noget.

"Sidste år tog jeg mod til og lavede de indledende øvelse. Jeg inviterede på mad og musik på Mojo (red. spillested i København), men så fik jeg travlt med talentshowet. Heldigvis er Randi stædig, så hun blev ved med at sms’e" fortæller Jes.

Endelig, flere måneder senere, fik de deres anden date, og snart efter voksede telefonregningen voldsomt. Halvanden time fik de hurtigt til at gå med at filosofere over livet.

Læs også: "Tsunamien tog min mor"


Ikke parat til at være kærester
"Vi snakkede meget om, hvordan man egentlig bliver kærester, når man er voksen. Der skal jo siges et eller andet. Jeg havde allerede givet udtryk for, hvad jeg ville" siger Jes.

Men det havde Randi ikke. Ligesom Jes var hun lige kommet ud af et langt forhold.

"Jeg var ikke parat, og jeg synes heller ikke, Jes var det. Han snakkede meget om eks’en. Men jeg tænkte, at der var noget, der virkede rigtig godt. Jeg turde bare ikke rigtig i starten. Men det turde jeg så godt alligevel" forklarer Randi om sin tøven.

Læs også: Hellere mor end narkoman


Din allerkæreste
"Vi blev kærester over en sms" griner hun.

Den 24. september skrev hun til Jes: ”Jeg har sovet og drømt om dig. Og ja, jeg vil gerne være din allerkæreste”.

Derefter var de officielt kærester. En beslutning, ingen af dem har fortrudt siden.

"Jeg er aldrig før gået ind i et forhold, hvor vi kendte hinanden så indgående i forvejen" siger Jes.

Den samme livsfilosofi
Parret mødte hinanden hos fælles bekendte, og de fandt hurtigt ud af, at de har mange ting til fælles.

"Vi har den samme livsfilosofi . Der skal v

FAKTA

Flere historier

ære plads, rum og frihed til selv at opfinde den dybe tallerken, hvis der er brug for det. Og vi ved, hvornår vi skal give hinanden et spark bagi"

Jeg tror ikke, den nye cd nogensinde var blevet færdig, hvis det ikke var for Randi.

Jeg følte mig presset, og jo mere presset jeg bliver, jo mere modstand gør jeg. Dér skubbede Randi til mit bedre jeg. Hvis jeg havde været alene, så kan det godt være, jeg var sprunget fra. Det har jeg en tendens til, fortæller Jes ærligt.

Randi fik ham ind i studiet, og et par gange tog hun også selv med, for musik og sang er også hendes store passion.
Hun synger kor på to af de nye sange.

En stor "børnefamilie"
En anden vigtig ting for Jes var at finde en kvinde, der har fået de børn, hun skal have. For med tvillingedrenge på fem år, en voksen søn på 31 år og et barnebarn på tre år vil Jes ikke have flere børn.

Randi har en søn på 10 år og en datter på fire år.

"Mine to yngste drenge har ADHD, og det har Randis søn også, så der har vi også noget til fælles" siger Jes, mens han sender forelskede blikke til sin Randi.

Mange mænd misunder mig
Han er ikke blind for, at mange mænd misunder ham, når han viser sig med sin unge kæreste.

"Jeg vil gerne være sammen med en flot kvinde. Jeg kiggede på mine jævnaldrene, men de fleste har et helt andet liv end mig. Randi og jeg passer sammen på alle måder. Vi lever efter de samme åndelige principper om ærlighed, åbenhed og villighed. Vi har en buddhistisk tilgang til livet" fortæller han.

Og kærligheden bliver holdt i live med utallige sms’er.

”Randi, jeg faldt for dig, og jeg rejser mig ikke igen”, skrev Jes engang.

"Jeg er god til ord, derfor er Steffen Brandt også en af mine helte, siger Jes, der ifølge Randi magter både at skrive langt og sødt og enkelt og kort.

Parret har planer om at flytte sammen engang i fremtiden, men de har ikke travlt. Lige nu nyder de godt af både byens pulserende liv og roen på landet."

Læs flere interviews og historier på UdeogHjemme.dk
badedragt der slanker
armhoops
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk