Abort
Kvinder venter ugevis på abort
Der kan gå flere uger før, at man kan få foretaget en abort!
lørdag 6.2.2010 14:02
- Af Liis Rode, Foto: Colourbox
At få foretaget en abort er en svær beslutning for enhver. Abort er noget, man helst vil have overstået hurtigst muligt.
Desværre viser en rundringning, som Urban har foretaget, at det kan det tage op til flere uger før kvinderne får en tid på hospitalet.
Og det er endda oveni den tid, der er gået fra, at man har fået bestilt en tid hos lægen og fået en henvisning til hospitalet. Kvinderne kan således risikere at vente flere uger på at få det endelige aborttidspunkt.
Bestil en tid hos privat læge
Men man kan også gå uden om hospitalets fyldte gange. Siden 2005 er det muligt at få gratis abort hos en speciallæge i gynækologi - også uden henvisning fra din almindelige praktiserende læge.
Man kan kontakte en gynækolog direkte og bestille tid. På www.gynaekologer.dk kan man se listen over alle praktiserende gynækologer, og hvem der foretager medicinske og kirurgiske aborter.
De ressourcestærke vinder
Det er der bare rigtig mange kvinder, som ikke ved det.
Ifølge loven må lægerne nemlig ikke annoncere, og derfor er det svært at sprede budskabet.
Resultatet bliver at det oftest kun er de ressourcestærke kvinder, som er gode til at finde frem til de relevante oplysninger, der kontakter private læger.
Læs også:
Min læge ville have sex