1300 kvinder, der ikke er her mere, men blev ofre for den sygdom, som rammer næsten 5000 danske kvinder årligt. Det er alt for mange, kan vi sikkert godt blive enige om. Men kan vi gøre noget ... andet end at forebygge, leve sundt og så i øvrigt krydse fingrene for, at det ikke er os – men naboen – der rammes af sygdommen. Ja. Vi kan mindes dem, der ikke klarede skærene, kæmpe med dem, der står midt i sygdommen, finde støttekronerne frem af lommeulden og være med til at sætte fokus på sygdommen. Gøre noget.

Mit bryst … og dit, selvfølgelig!
Det gør Helle Høvelskov, coach, kunstner og stifter af Mit Bryst, der stiller skarpt på sygdommen med nye, kreative briller på. Det er kunst, og det er brysterne, der skal frem i lyset. Ja, det er faktisk dit bryst, vi snakker om. For der skal laves afstøbninger af masser af bryster, der skal dekoreres og sælges som et selvstændigt værk. 1300 kvinder. 1300 bryster. Og 1300 kr. Det første er dét antal kvinder, der skal bruges, det næste er antallet af bryster, der udstilles, og det sidste er sjovt nok prisen på de feminine og kreative kunstværker. Og du kan altså være med til at hylde brysterne, støtte op om det gode initiativ og gøre en forskel.

Få fingrene i brysterne!
”Det her er et fællesskabsprojekt, et livgivende og livsbekræftende initiativ, der selvfølgelig er fuld af sårbarhed, men også er en kæmpe hyldest til brysterne,” fortæller Mette Thomsen, projektleder på Mit Bryst.
”Og så er det selvfølgelig et minde om dem, der tabte kampen mod brystkræften,” siger hun.
Hele projektet munder ud i en kæmpe udstilling til efteråret, hvor firmaer og private skal til lommerne og investere i brystkunst, der virkelig batter. Overskuddet går selvfølgelig til ”Støt brysterne” og Kræftens Bekæmpelse. Så byd på et bryst. Eller gi’ ét. Det er, hånden på hjertet, end ualmindelig god idé at støtte op omkring.


Besøg www.mitbryst.com


STØT DEM - det er vigtigt!
 Vil du lave en afstøbning af dit bryst eller hjælpe økonomisk til at dække omkostninger, så kontakt initiativtager Helle Høvelskov og projektleder Mette Thomsen på info@mitbryst.com



Støt op om Mit Bryst på facebook. Klik her!


Læs ”Juhu! Randi Laubek er tilbage!”



Tid til selvforkælelse? Tjek shoppen
Aller Media A/S © 2013 - www.aller.dk