Det amerikanske magasin Newsweek har netop offentliggjort en liste med verdens 150 mest frygtløse kvinder. Og på listen, der både tæller Hillary Clinton, Angelina Jolie, Angela Merkel og en lang række umiddelbart ukendte kvinder, der blandt andet har spillet en afgørende rolle i forbindelse med det arabiske forår, kan man også finde Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Og den fornemme placering blandt de mange kvinder fra hele verden forklares med valgsejren tilbage i september sidste år, hvor Danmark som bekendt fik landets første kvindelige statsminister.

Hård og beskidt valgkamp
Newsweek pointerer blandt andet, at valgkampen, der førte til et regeringsskifte, og at Helle Thorning-Schmidt dermed rykkede ind i statsministeriet, var beskidt. Magasinet peger især på den danske tabloid-presse, der i forbindelse med valgkampen gik hårdt til Helle Thorning-Schmidt som person.

- De tabloide aviser, der i lang tid havde omtalt Helle Thorning-Schmidt som Gucci-Helle på grund af hendes dyre smag, antydede, at hendes britiske mand var bøsse, skriver Newsweek blandt andet i forbindelse med offentliggørelsen af listen over de 150 mest frygtløse kvinder.

Helle Thorning-Schmidt har ifølge Newsweek selv sagt, at hendes køn ikke gør en forskel i hendes job, på nær når det kommer til at være et forbillede for unge piger.


På Newsweeks hjemmeside kan du se den samlede liste over den 150 mest frygtløse kvinder i verden.

Da Socialdemokraterne, SF og De Radikale vandt folketingsvalget i 2011, fik Danmark den første kvindelige statsminister. Men allerede lang tid før er der sket nogle afgørende ting i den danske ligestillings-historie. På Oestrogen.dk kan du se hvilke.

Når det kommer til ligestillingen herhjemme, så taler man ofte om en kønskamp. Men kampen for ligestilling er ikke en kamp, der skal udkæmpes mellem kønnene. Mænd og kvinder skal sammen kæmpe for ligestilling, mener skuespilleren Sara Hjort. Læs hele interviewet med den roste skuespiller på Alive.dk.

badedragt der slanker
armhoops
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk