Solskin for ørene - lyt med!
Det kan godt være, sommeren strejker, men DK’s nye duo leverer alligevel et strejf af sommer til øregangen med deres single. Vær blandt de allerførste til at se videoen til sangen her.
onsdag 13.6.2012 21:06
- Af Lonnie Kjer, foto: All Over
Tænd for din radio, og du vil måske være så heldig at ramle ind i Søren Sko og Julia Fabrin tosomheds-projekt, ”Shoes for Julia”, der netop har udgivet en smagsprøve på det album, der rammer butikkerne til efteråret. Her har de, blandt toner, ord og inspirationen fra f.eks. cardigans og Tom Petty, taget fat i de klassiske sangskriverrammer og tilført det noget nyt og særligt.
”Der er jo ikke noget ved at lave præcis det samme som de folk, vi synes er fede,” fortæller sangerinden, der også er sangskriveren på singlen ”Cross the Line.”
Musikalsk makkerpar
Makkeren i projektet, Søren Sko, kendte hun ikke så meget til, før de slog pjalterne sammen.
”Jeg vidste godt, hvem han var, men jeg har ikke rigtig lyttet til Sko/Torp, indrømmer den 25-årige Julia Fabrin, der for tiden er flyvende over samarbejdet med Søren Sko.
”Vi klikker vildt godt sammen, og selvom vi selvfølgelig er to forskellige steder i vores liv, er vi musikalsk på samme plan,” fortæller sangerinden, der også leverer materiale til andre kunstnere, men glæder sig over igen at skrive til sig selv.
”Det er så fedt, det projekt. Og vi glæder os bare til at spille for folk. Vi synes nemlig selv, vi har skrevet nogle fede sange.”
Se og hør resultatet af samarbejdet i videoen til førstesinglen ” Cross the Line”