Musikalske Miss Marlow!
Kender du Miss Marlow? Næ, vel? Men det gør de så småt ’overthere.’ Og selvom der er langt fra Hollywood til Nørrebro, kunne man godt ønske for den 38-årige musiker, at hendes album også når danske hjerter. Hun er bare lige et ’Heart Beat’ væk …
onsdag 10.10.2012 15:10
- Af Lonnie Kjer, foto: PR
Det er historien om pigen med guitaren, der skulle så grueligt meget igennem, før hun stod smuk og selvsikkert på lange, stærke ben og spillede hendes sange fra hjertet. Eller også er det ikke. Man kunne nemlig sagtens spinde en ende eller to over Miss Marlows – eller Marleen Pfeiffers - liv. Det har nemlig budt på både vold, nedture, bristede illusioner og brændte broer. Men selvom kliché-ordet ’powerkvinde’ efterhånden er et gennemgnasket stykke tyggegummi uden smag, så er Miss Marlow og Frk Pfeiffer i én og samme person inbegrebet af power. En kvinde med råstyrke og vilje, som går efter sine drømme.
Mor Marlow … med overskud!
Én af dem ligger i et fint cover og er resultatet af hendes anstrengelser i studiet. Hendes soloalbum ’Heart beat’ er netop udkommet, og Miss Marlow knokler ’for resten af pengene’ for at holde liv i musikken og drømmene, mens hun kombinerer et liv som mor til to halvstore børn med en karriere som musiker. Og kodeordet er … planlægning.
”Man kan planlægge sig ud af hvad som helst. Det handler om først at finde sinde drømme – og så forfølge dem, så skal man nok få resten til at passe ind,” fortæller sangerinden og guitaristen til Oestrogen.dk.
”Jeg synes, mænd er bedre til finde en power og gå efter deres mål. Der kan vi godt lære lidt …”
Den amerikanske drøm … på dansk!
Dét går nu også meget godt for Miss Marlow, der brugte det meste af en måned på at spille jobs i det amerikanske. Og de er altså pjattede med hende derovre.
”Jeg ved ikke, hvorfor det lige kom flyvende til mig, men ’nogen’ hørte mine sange på nettet, kontaktede mig – og kort efter stod jeg altså i USA og spillede masser af jobs,” fortæller musikken, hvis sange også bliver spillet på radiostationer i Hollywood og Los Angeles.
”Min musik lyder ikke som så meget andet, og de kan åbenbart bare godt li’ min skandinaviske lyd derovre."
Kærligheden går begge veje, for Marlow selv er vild med det store albuerum i mulighedernes land.
”Der er altså højt til loftet … ”
Når livet leves ...
Det samme er der i Marlows musikalske univers, hvor det feminime og næsten lillepigede møder råstyrken og det drømmende - både i toner og i ord. Midt i forelskelsen og dér, hvor man mister fodfæstet. Når man slår sig og lægger arm med nye udfordringer. Når skrøbeligheden overtager … eller man 'bare' trykker den af. Dét gør Miss Marlow. I overført betydning og i bogstavligste forstand ... on the road. Som musiker.
”Når man vælger musikken, investerer man masser af tid og penge i den … men det gi’r så meget igen, og det er bare med at gribe bolden, når den kastes."
Det gjorde den for Marlow, som både griber og kaster boldene, løber efter drømmene … og planlægger sig ud af det hele.
”Livet er åbent, og vi har kun ét liv. Det skal altså bruges!”
”Lev livet nu!” … læs Pernille Aalunds klumme!
Her er kvinderne bag ”Musikken til dit hjerte!”
Tjek Shoppen! Den er et besøg værd ...