Hvor godt kan det lige gå for en mand? Ret godt, åbenbart. For Liam O’Conner er og bli’r inbegrebet af en succés. Han ville vælte sig i damer, hvis ikke det var fordi, han for længst har scoret en af landets lækreste sild. Ikke så underligt, for manden har bare dét der, man ikke lige kan købe for penge, og han går lige i hjerterne (og dét, der er langt værre!) på et hav af kvinder.

Værs’go’ … din helt egen L.O.C.
Og ikke nok med dét. Vi køber også hans musik. Hver gang. Han har dårligt nok fået skulderklappet sig selv færdig for at stå bag årets mest downloadede album i Danmarkshistorien, før han er på banen igen… i vanlig storform og med første single fra det kommende album ”Prestige, Paranoia, Persona Vol.2.”
"Nummeret handler i al sin enkelhed om at skulle sluge en afvisning, samtidig med at man er af den overbevisning at man kan lægge hele byen ned,” siger svesken selv om ”Helt Min Egen”. Liam, Liam … den hopper vi simpelthen ikke på. Dig? Afvist?

Liam lokker!
Men det er hverken første eller sidste gang, vi hører ham være frisk med de friske og bombardere lyrikken med damer, sprut, stoffer og det vilde liv. Selv lever han som et af Guds bedre børn, totalt afholdende og dyrker tosomheden på vandvognen med smukke Christiane Schaumburg-Lippe – det heldige asen. Imens lokker han os andre i fordærv med”Helt Min Egen,” der åbenbart er så lummer, at der skal mere end det sædvanlige klik på Utube til for at få lov til at deltage i løjerne. Det lyder lovende …


Se L.O.C.´s video til ”Helt Min Egen” lige her!

“Han går lige I underlivet …”

Tjek Pierce Brosnans affære!

Shop amok lige her!

Aller Media A/S © 2013 - www.aller.dk