Overvågning
Kvinder med menstruation skal bære armbånd
Kontrolforanstaltninger på norske arbejdspladser når nye højder.
onsdag 17.11.2010 11:11
- Af Redaktionen, Foto: iStock
Man tjekker lige inden, man begiver sig ud ad døren: Nøgler? Pung? Computer? Rødt-menstruations-armbånd? Tjek.
Lettere oppustet med stikkende smerter og en ubønhørlig chokoladetrang tager man på arbejde med det menstruations-matchende røde armbånd. Det bærer man synligt på jobbet, mens man har menstruation, så ingen chefer kan bebrejde dig, hvis man nu går en ekstra gang på toilettet.
Det er ikke en dårlig joke.
Læs: Kvinder må lukke butikken
Tjek ind på toilettet
Det er en af de kontrolforanstaltninger, som en norsk virksomhed har indført over for sine kvindelige ansatte. Det skriver Aftenposten.
Den norske fagforening Parat har ringet rundt til flere af landets tillidsfolk, som kan berette om mærkelige eksempler på virksomheders kontrol med medarbejdernes toiletvaner.
Læs: Er du i tvivl om dit job?
Samtale hos chefen
På en anden virksomhed fik de ansatte nøglekort udleveret, som registrerede alle toiletbesøg.
En uheldig mand havde en dag dårlig mave og måtte derfor svinge nøglekortet forbi toilettet lidt oftere end normalt. Derfor blev han kaldt til samtale hos chefen. Rimeligt nok?
Har du nogen sinde oplevet tossede kontroltiltag på dit job? Så skriv til charlotte@oestrogen.dk