Så er det NU, hvis du går og drømmer om at bestemme selv.

I næste er der arrangementer for iværksættere over hele landet, og Oestrogen.dk har i samme anledning udspurgt to skarpe specialister.

Pernille Melsted og Mette Holbæk underviser i forretningsudvikling for kvinder på kurset Business Bootcamp og fortæller her, hvorfor det er så fantastisk at være fri.

DUMT AT FORVENTE SUCCES UDEN VIDEN
1. Hvad skal kvinderne gøre sig klart, før de vælger livet som iværksætter?

”At det ikke er nok at ville. Det er påkrævet, at du virkelig, virkelig gerne vil. Men du skal pinedød også vide noget. Om dine kunder, deres problemer og behov, om markedsføring, web og pr."

"Det er ikke raketvidenskab noget af det. Men det er decideret dumt at forvente at få succes med dit projekt X, før du har sat dig ind i om der er et marked for dine ydelser, dine kunders ønsker og behov og hvordan man driver en forretning, uanset hvor lille den end måtte starte.”

”De fleste kvinder er – heldigvis – blevet selvstændige fordi de har et talent eller en særlig passion, noget de virkelig brænder for med hele deres sjæl. De er sjældent blevet tvunget ud i selvstændigheden. Desværre er hverken passion eller talent helt nok til at skabe en god forretning.”

FAKTA

Iværksætteruge

  • I uge 47 sætter Danmark sammen med 75 andre lande spot på iværksættere. Det uopdyrkede potentialet ligger hos kvinderne. Kun ¼ af de danske iværksættere er kvinder og kun hver 10. vækstiværksætterne er kvinde. Så ’come on, girls’.

    Find arrangementer der kan sparke dig i gang på www.uge47.dk og få mere Mette Holbæk og Pernille Melsted på www.businessbootcamp.dk

”Du bliver også nødt til at forstå nogle helt grundlæggende ting omkring markedsføring, salg og pr. Vores mission med Business Bootcamp er at give kvinder, der er dygtige og har en vare af høj kvalitet, en skræddersyet smutvej til professionel koncept- og produktudvikling – uden at gå på handelshøjskolen.

KEND DIN KUNDE
2. Hvad er kvindernes fordel frem for mænds, når det handler om at drive sig egen forretning
?
”Vores erfaring er at kvinder i højere grad end mange mænd er villige til og komfortable med at sætte sig ind i og tale direkte til deres kunders følelser og inderste behov.”

”Det er helt essentielt hvis du vil have succes som iværksætter i dag. Kend din kunde, vid hvad hendes største problem eller bekymring er og tal til det."

"Kunder køber løsninger på problemer, ikke et imponerende cv eller en alenlang referenceliste. Og så ser kvinder så meget pænere ud i stiletter!”

KVINDELIGE FORBILLEDER
3. Hvad skal der til, for at flere kvinder i Danmark har lyst til at vælge livet som iværksætter?

”Flere forbilleder. Gid, at alle medier, ikke mindst dem, der har kvinder som målgruppe, i hver eneste udgave fortalte om endnu en kvinde, der har fået succes som selvstændig."

"Konkrete eksempler er ekstremt inspirerende og motiverende, og vi burde etablere en fejrings- og prale-kultur indenfor kvindeligt iværksætteri, og uddele priser i hobetal, så alle kvinder, måtte mærke selvstændighedstrangen røre på sig, ikke kan undgå at se, at det kan lade sig gøre.”

 Læs også Pernille og Mettes første tips her

Pernille Melsted er coach, kursusleder og foredragsholder samt forfatter af bestsellerne ”Find din Passion på 4 uger” og ”Udlev din passion på 4 uger”
http://pernillemelsted.com/

Mette Holbæk er journalist og har blandt andet forlagsdirektør, chefredaktør og udviklingschef på cv´et. Har taget coaching kurser og NLP.
http://metteholbaek.com/

 

 

Hvad mener du?

Loebebanner
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk