Du kan måske huske ham som frontfigur i bandet C21? Eller som skuespiller i ´Rich Kids´ eller `Far til fire`-filmene? Men Søren Bregendal kan meget mere end det. Han er i dag officiel Change Promoter for Ungdommens Røde kors, ambassadør for Børns vilkår og Børnehjælpsdagens Drømmebank, og for bare to år siden kom han ind i billedet hos den sociale hjælpeorganisation ’Børn, Unge og Sorg’.

Børn, Unge og Sorg
Organisationen ’Børn, unge og sorg’ tilbyder gratis hjælp og rådgivning til de knap 140.000 børn og unge, der hvert år oplever deres forældre eller søskende blive ramt af alvorlig sygdom eller dø.
Men da finanskrisen og offentlige besparelser for alvor satte i gang, blev støtte og bevillinger som ’Børn, unge og sorg’ modtog, enten sparet væk eller reduceret til et meget lille beløb. Det satte den godhjertede skuespiller på en mission. ”Hvordan kan vi klogest gøre det her? Hvad er det bedste for vores lille organisation?” sagde han til sig selv. Han ville finde én rigtig vej at gå, og resultatet blev konceptet ’Giv Håb’.
 

Giv Håb
En række danske virksomheder og kunstnere er drivkraften i ’Giv Håb’.
”Virksomhederne har forpligtet sig til at tage et socialt ansvar for de 140.000 børn og unge, der hvert år mister eller lever med alvorligt syge forældre eller søskende. I de to år, projektet varer, understøtter de ´Børn, Unge & Sorg´ økonomisk og kommunikativt,” fortæller Søren Bregendal til Oestrogen.dk.
De danske kunstnere skal hver lave et værk, og de i alt otte unikke værker med temaet ’håb og sorg’ vil i perioden 2012-14 blive præsenteret for offentligheden med ca. tre måneders mellemrum.
”Ideen bag er, at kunstnerne formår at fange de mange følelser, som unge og børn med sorg, går rundt med. Disse kunstnere kan hjælpe med at forstå det svære, og hvad det vil sige at miste. – Og de kan formidle det videre til os andre,” fortæller Søren Bregendal videre.


Netværket betyder alt!
Ud af de 140.000 børn og unge, som foreningen støtter, har 130.000 en alvorligt syg mor, far, søster eller bror og de sidste 10.000 har mistet en tilsvarende tæt pårørende.
”Ud af 10 børn har halvdelen et netværk, der gør, at de kan få den hjælp de har brug for, men de resterende har ikke samme mulighed og det er så dér, at ’Børn, Unge og Sorg’ hjælper´,” fortæller Søren Bregendal videre. I foreningen er der tilknyttet omkring 50 frivillige, der selv har prøvet, hvad det vil sige at miste.
”Men de er kommet over på den anden side og er nu klar til at hjælpe andre i samme situation.”

Natalie mistede sin far. To gange.
Én af de frivillige, der arbejder hos ’Børn, Unge og Sorg’, er 21-årige Natalie. I 2004, da Natalie var 13 år, fik hendes far konstateret lymfekræft.
”Vi troede, at han ville overleve, da de havde lavet en behandlingsplan til ham, men en uge op til min konfirmation fik vi af vide, at det ville han ikke alligevel,” fortæller hun til Oestrogen.dk.
”Jeg fortsatte med at gå i skole og prøvede at få min hverdag til at hænge sammen, men det gik hurtigt op for mig, at det ikke var muligt”

De raske år er de vigtigste 
Natalies moster fortalte hende om organisationen ’Vil:kan’, som i dag er ’Børn, unge og Sorg’, og Natalie og hendes mor besluttede sig for at tage kontakt til organisationen.
I Januar 2006 startede Natalie så hos en psykolog. Hun valgte ikke at tage i sorggruppe, da hun ikke følte sig klar til at høre andre børns historie om at miste.
”Men det var dejligt at snakke med en, jeg ikke kendte, der kunne se objektivt på tingene. Jeg havde mange billeder i mit hoved af min far, mens han var syg, og det var rart at få talt det hele ud. Jeg blev gjort opmærksom på at de 13 år, han var rask, vejer langt mere en det ene år, han var syg.”

Lynet slog ned igen
Livet gik videre for Natalie og hendes mor, og med tiden fik moren også en ny kæreste. Og pludselig startede alting forfra.
”I 2007 fik min mors nye kæreste konstateret kræft. Vi troede virkelig ikke, at lynet ville slå ned samme sted,” fortæller Natalie om hvordan, hun først opfattede skænens hårde slag.
Alle besøgene på hospitalet bragte minderne og følelserne om hendes far tilbage, og Natalie startede hos den samme psykolog, som havde hjulpet under hendes fars sygdomsforløb, for at blive hjulpet godt igennem et forløb, der mindede alt for meget om det, hun kort forinden havde oplevet med sin far. Natalies mors kæreste døde desværre i 2007 af sin sygdom.

”Det er blevet min hjertesag”
De hårde oplevelser og den hjælp, hun efterfølgende fik, gav Natalie lyst til at hjælpe andre i hendes situation. I 2009 startede Natalie i gymnasiet, og i 3.g begyndte hun som frivillig hos ’Børn, unge og sorg’.
”Det er blevet min hjertesag at hjælpe børn og unge, der har mistet en forælder.”
”Det er rigtig vigtigt, at man som mor eller far bliver ved med at spørge ind til barnet eller får dem henvist til nogle professionelle, der kan”, fortæller Natalie. Selv lukkede hun sig meget inde i sig selv med sin sorg, indtil hun fik hjælpe, og derfor er det vigtigt, at en voksen tager fat i den unge.
”For selvom man som den voksne er kommet videre, er startet på arbejde igen eller har fået en ny kæreste, skal man blive ved med at spørge ind barnet og respektere, at det ikke er sikkert at han/hun er samme sted i helingsprocessen”, slutter Natalie af.


Læs mere om ´Giv håb´ her


Læs mere om ´Børn, unge og sorg´her 


Husk også artiklen ”Med kræften som medpassager” – om børn og unge med kræft