Læge, sexolog og forfatter Jesper Bay-Hansen er netop aktuel med bogen "Recepten på lykke". Hans mission er at komme ud med de sunde budskaber, der ligger i at dyrke glæden i livet. Når vi glædes, sker der ting i hjernen, og vi får det både fysisk og mentalt bedre. Oestrogen bringer her brudstykker fra en spændende og glædesfyldt forlagsreception samt et kort uddrag fra Recepten på lykke.

 
Læge og sexolog Jesper Bay.
Foto: Klaus Møller

Du har selv et ansvar
Når alt kommer til alt, har vi alle et personligt ansvar for vores lykke, mener Jesper Bay-Hansen. Det er rart, når andre mennesker og samfundet også påtager sig en del af ansvaret for din lykke, men du kan ikke forvente dig dette. Omvendt kan du bidrage til andres lykke og selv glædes derved. Det er faktisk vist, at lykke er et socialt fænomen. Ikke overraskende signerede Jesper Bay-Hansen en lykkebog med ordene, ”Spred liv, spred glæde, spred budskaberne om lykke…”

Lykke smitter
Lykke spreder sig fra et menneske til et andet, hvorved der dannes sociale netværk. Vores lykkefølelse smitter helt ud i tredje led, dvs. vi smitter og smittes af venner til vores venners venner. Tankevækkende nok ses tilsvarende spredning ud i tredje led, når det gælder fedme og rygeadfærd.

Der er sundhedsværdi i lykke
På receptionsdagen fortalte Jesper Bay-Hansen en sand nonne-historie – selvom nonner ikke generelt er et hyppigt samtaleemne for sexologer.

Oestrogen.dk bringer her historien fra Recepten på lykke her:

I 1930 bad lederen af en katolsk nonneorden i Nordamerika sine søsternonner skrive essays om deres oplevelser og liv. Selvbiografierne menes at skulle bruges til at få et indtryk af nonnernes uddannelsesmæssige og karrieremæssige spor i livet. Biografierne blev til sidst arkiveret og stort set glemt. Mere end 60 år senere blev biografierne fundet frem igen, da tre psykologer fra universitetet i Kentucky gennemgik 180 af dem i forbindelse med et studie af menneskets aldring og Alzheimers sygdom.

Psykologerne vurderede og scorede biografierne, hvad angik positive følelser i form af tegn på lykke, interesser, kærlighed, håb, taknemmelighed, tilfredshed og selvrealisering. Alle scoringer blev lavet uden kendskab til de enkelte nonners helbredsmæssige forhold. Psykologerne sammenholdte derefter scoringerne med nonnernes levealder. Resultaterne var overraskende: Det viste sig, at den lykkeligste (= flest positive følelser) fjerdedel af nonnerne levede 6,9 år længere end den mindst lykkelige fjerdedel af nonnerne. Mon dette får dig til at overveje optagelse i en katolsk nonneorden?



En læser har kommenteret boggen forside: “Forsiden viser sommeren, vi aldrig fik – til gengæld har jeg fornemmelsen af, at bogen vil give mig noget større og dybere – glæde og måske lykke...”.