Trænger dine nakkehår til at blive luftet? Så er det måske en ide at tage en tur i Operaen inden for nærmeste fremtid. Tilhører man undertegnedes generation tænker man måske straks Wikke og Rasmussens, når man hører navnet Tannhäuser.

Men her er tale om den virkelige Wagner-vare - bortset fra de kunstneristiske friheder som Kasper Holten tager sig i opsætningen i Operaen.

En dyb splittelse
Umiddelbart handler Tannhäuser om en digters splittelse mellem Venus’ erotiske fristelser og borgerskabets ideal om den rene åndelige kærlighed. Men man skal ikke glæde sig for tidligt til Tannhäusers sexorgier på Venusbjerget.

Kasper Holten har med denne opsætning nemlig haft en ambition om at dykke ned under det umiddelbare i Wagners opera og beskrive et dybere - og måske mere aktuelt skisma i digterens eksistens:

Splittelsen mellem kunsten og det satte borgerlige liv.

Ingen mening
Det indebærer bl.a., at Venus bliver en skuffende androgyn skikkelse i jakkesæt.

Det er generelt en udfordring for publikum at få handling på scenen til at passe med handlingen i teksten,- der er mange frie pladser man selv skal udfylde for at få det hele til at gå op.

 

F.eks. står Elisbeth, Tannhäusers elskede i sidste akt og banker på hans kontordør for at få ham ud (det har andre hustruer prøvet før, undertegnede indregnet) men modsat de fleste hustruer i dag, står Elisabeth samtidig og synger om hvornår han mon kommer hjem fra sin pilgrimsfærd fra Rom - det giver bare ikke mening.

Fantasisk opera
Til sidst dør Elisabeth ude foran kontoret. Nu går det jo ikke stille af når en sopran afgår ved døden, alligevel

opdager Tannhäuser ikke selv sin dødende og derefter døde hustru.

I et tocifret minuttal vandrer han rundt om hende,- ja han falder nærmest over hende, men selv da registrerer han hende ikke. I den oprindelige version er han på vej hjem fra Rom efter et mislykket forsøg på syndsforladelse, hvilket giver langt mere mening både på scenen og i teksten.

–Og medkvinder; hånden på hjertet, hvad vil vi helst se når vi endelig kommer i byen og skal underholdes og inspireres, en mand i saftig konflikt mellem sex og kærlighed, eller en mand der plaget prøver at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen?

Operaen er fantastisk, men vinklen og fortolkningen i opsætningen er søgt, så det bliver desværre kun til 4 dimser i denne omgang.

Læs også: Jeg hader voksne med rottehaler!