Sex
Uddannede kvinder har flere sexpartnere
Ifølge en ny undersøgelse er der en klar tendens til, hvilke kvinder der har over 10 sexpartnere. Passer undersøgelsen til dit antal?
onsdag 2.6.2010 12:06
- Af Redaktionen, foto: Colourbox
Kan du huske, da du troede, at manden der tog din mødom var ham, du skulle blive gammel sammen med?
Og da det så ændrede sig til nummer 3 og 12 og derover?
Fortvivl ikke. Knap hver 3. kvinde har haft 10 eller flere partnere.
Læs: Få førstehjælp til kærligheden
En stor ny undersøgelse af kvinders seksualvaner, der er offentliggjort i Ugeskrift for læger, viser, at kvinder med længere uddannelser har flere partnere end kvinder med korte.
Byboer har flere partnere
Undersøgelsen viser også, at københavnske kvinder dobbelt så hyppigt har haft 10 eller flere sexpartnere, sammenlignet med kvinder fra udkantsområdet.
FAKTA
Undersøgelsen
20.500 svar
Alder 18-45 år
Knap hver 3. kvinde har haft 10 eller flere partnere.
Københavnske kvinder har sex med flere forskellige mænd end kvinder fra udkantsområder som Frederikshavn, Svendborg og Lolland.
En forklaring kan være at kvinder i hovedstadsområdet i en senere alder finder en fast partner og derfor har længere tid til at have flere partnere.
Deres udbud er også større.
Den seksuelle debut
15-16 år. I den alder har langt de fleste kvinder (40,5 procent) deres seksuelle debut. 12,2 procent af de danske kvinder mistede deres mødom inden de blev 15 år.
15,4 procent af de lavtuddannede bruger aldrig kondom, hvor det gælder for 5,9 procent for dem med en gymnasial uddannelse.
Læs: Parforholdet er vores største ønske
Så mange sex-partnere har vi haft:
Over 10 partnere 29,9 procent
5-9 partnere 27,6 procent
2-4 partnere 25,9 procent
1 partner 13,2 procent
Hvor mange sexpartnere har du (cirka) haft, og hvor er du fra i landet? Skriv anonymt i kommentarboksen herunder eller svar på vores afstemning på siden.