VIND
Drop dit matyrium
I Richard Templars bog "Guide til kærligheden", som lige er udkommet på dansk, opfordrer han os til at droppe martyriet i forhold til partneren.
mandag 6.9.2010 13:09
- Af Redaktion, foto: Gads Forlag
Det er nemt at falde i den fælde, er det ikke?
Jeg ved det, fordi jeg kan være en forfærdelig martyr, hvis jeg ikke passer på. Det er bare så dejligt at føle al den selvretfærdige harme strømme gennem sine årer. Der er bare et problem.
Du kan ikke sige til nogen, at du er en martyr, ikke engang til din partner, som er den, du er det overfor. En martyr lider i stilhed og uden at klage, men hvis du virkelig gjorde det, ville ingen opdage det. Og det er der ikke meget ved, vel? Det kræver vidner at være martyr.
Lider i stilhed
Hvorfor kan du ikke sige det til nogen? Det skal jeg sige dig. For hvis du gør det, er du faktisk slet ikke martyr, er du?
En martyr lider i stilhed, men det tæller ikke, hvis ingen ved det. Så du er nødt til at jamre en lille smule og klage lidt for at gøre opmærksom på det, er du ikke?
Læs også: Vind Richard Templar-guides Ikke en rigtig martyrDet er ikke det, rigtige martyrer gør. De siger ikke: “Godt, jeg skal nok lave mad til dig igen. Du skal da ikke tænke på, at jeg gjorde det i går aftes og aftenen før det.”
En sand martyr vil smile sødt og lave mad uden at beklage sig, og det er der jo ikke noget sjov ved, når du føler dig tilsidesat eller taget for givet, vel? Jeg har endda hørt folk sige: “Det er i orden, så lad
mig ofre mig og være martyren.” Nej, nej! Sådan ville en ægte martyr aldrig sige.
CITAT
HVIS DU SIGER DET TIL NOGEN,ER DU IKKE EN ÆGTE MARTYR
- Richard Templar
Så hvis du stormer ud i køkkenet, mens du siger: “Ja, ja jeg skal nok lave maden – igen” er du slet ikke nogen martyr. Du kan få et point for at lave maden, men, ups, du mister det igen, fordi du er så smålig og nøjeregnende. Ser du, den indstilling er skabt til at sætte en diskussion i gang – og ikke til at undgå den.
Læs også: Kira - "Jeg rådner op af utroskab"
Udvidet surmuleriAt være martyr minder om surmuleri. Det er en form for udvidet surmuleri Og det er noget, vi, der lever efter Reglerne, bare ikke gør. Nåh ja, somme tider smutter det, men vi prøver virkelig hårdt på ikke at surmule (selv om vi faktisk nyder det), og vi er oprigtigt kede af det, når det alligevel sker. Martyrium og surmuleri er et spil, der er beregnet til at piske en stemning op og starte et skænderi, og det er hverken klogt eller modent.
Det er faktisk bedre at udsætte aftensmaden og tage en fornuftig samtale, hvor du på en voksen måde forklarer, hvad du er irriteret over, så din partner kan svare tilbage på samme måde. Det er bedre at få luft for det problem, der modsat martyrmetoden måske er et fuldstændig rimeligt problem – så I kan løse det på en fornuftig måde. Sådan. Var det ikke meget bedre end at lade, som om du er martyr?
KONKURRENCE - VIND RICHARD TEMPLAR-GUIDES PÅ OESTROGEN.DK!