Debat
Modsvar: "Kvinder i 30erne gider bare ikke nøjes"
"Kvinder i 30'erne er pisse-irritende" har forfatter Tim Ray udtalt. Nu er vores læsere gået til frontalt mod-angreb - læs deres kommentarer her.
fredag 27.8.2010 17:08
- Af Redaktion, foto: Beamteam
"Kvinder i 30'erne er anspændte, stressede og urealistiske" Det var mere eller mindre pointen i det uddrag af forfatter Tim Rays nye bog "101 myter om parforhold" som vi i den forløbne uge har bragt på Oestrogen.dk.
Det har sat blodet i kog hos vores læsere - og der er blevet kommenteret ivrigt under de to artikler:
Læs også: Tim Ray - "Hold dig LANGT væk fra kvinder i 30'erne!"
Læs også: Derfor er kvinder i 30'erne uudholdelige!
Kvinder i 30'erne er lykkelige
Der har været kvinder i 30'erne forbi Tim Rays klumme - og de har ikke været glade for at blive sat for skud:
"Hmmm... hvilke kvinder i 30'erne har du mødt??? Er selv lige præcis midt i 30'erne :-) Jeg har en del kvinder i min omgangskreds, der selvfølgelig også er i den alder. Det der er fedt ved os og vores alder, er, at vi er afklaret med, at det ikke bliver bedre. Vi elsker vores kroppe til trods for appelsinhud, eventuelle deller, rynker etc. Vi elsker vores karriere. Dem med familie og børn elsker dem, som de er."
En anden skriver:
"Problemet er nok mere, at dem, der er single, har et godt liv som single, så en mand skal være lige i øjet, for de gider ham - og børnefri ;-)"
"For kvinder der ikke har fået børn, men er midt eller sidst i 30'erne gider sjældent have børn. Men jeg er ikke i tvivl om, at der er forskel i egne og lag i Danmark. Bor selv i København, og billedet er sikkert noget anderledes af kvinder i 30'erne end i Vendsyssel."
Fuld af illusioner!
En af vores læsere skriver: "Hvor er det dog stygt med sådan en selvbestaltet "kvindeekspert" - som nu kan glæde sig til at blive rigtig voksen. Hvis han er heldig er han oven i købet Mand, når han om nogen år træder ind i 40'erne - og forhåbentligt glemmer alt om kvinder i 20erne. Hvem er det lige, som har illusioner her?"
Han er modig!
Men det er ikke alle enig i. En del har balkket op om Tim Ray, og kan hver især genkende hans pointer på forskellige punkter:
"Jeg elsker den mand - Tim Ray har bare så ret i alt, hvad han anfører - og jeg tager hatten af for hans mod til at stå op imod kvinderne. OG DE KVINDER SOM TAGER HANS KLUMME FORTRYDELIGT OP, DE HAR SGU ET PROBLEM MED DEM SELV!!! Hilsen en kvinde på 42 år"
"Enig fra start til slut med klummeskriver - TAK fordi der bliver sat fokus på de tåbelige kvindemennesker, der tror, alt skal være perfekt *bræk*. Hilsen kvinde 33 år, der INGEN intentioner har om at opbygge et såkaldt perfekt liv. Jeg synes, det er langt mere interessant at opleve verden end at sidde blandt ligegyldigt tingeltangel og fine møbler."
"Jeg tror, det gælder både mænd og kvinder, at modenheden og erfaringerne gør os mere afklarede og kloge. Jeg er selv i 40'erne og er langt mere lykkelig, sikker på mig selv og hvem jeg er. Præcis det samme gælder min mand, som er 6 år ældre end mig."
"Vi er BEGGE et super sted i livet og har fundet hinanden og lykken midt i livet. Når Tim skriver, at han foretrækker kvinder i 20'ernen må det i sagens natur være for sjov og til sjov. De når jo 30'erne lige om lidt. Måske skulle han selv blive lidt mere voksen" skriver de.
Læs også: Karrierekvindernes mænd er dem utro!
Mænd er lige så slemme!
Men også mændene står for skud. Et par af vores brugere mener nemlig, at de er lige så slemme som kvinderne:
"Hvad med mænd i 30'erne og 40'erne? Jeg kan genkende meget af det, Ray skriver, men OGSÅ fra mandlige venner. Er det ikke ALLE mennesker, der har illusioner, som brister på et tidspunkt? Helt fra barne-årene har vi drømme, og vi bliver bombarderet fra film, reklamer og livstilsmagasiner med glansbilleder af den "rigtige" måde at leve på, se ud på osv. osv. Selv børn og unge bliver påvirket af det. Hvorfor gøre det til et kvindeligt problem? - det bliver så sort/hvidt, så ensporet . Med venlig hilsen Anne - ...i fyrrene!"
"Jeg er i trediverne. I en lederstilling og uden børn. Jeg ved godt, at jeg ikke kan nå det hele, og lige nu har jeg prioriteret karrieren. Jeg kan godt genkende nogle ting, men synes, at mænd i 30'erne er lige så slemme", lyder det.
Læs også: Vi anmelder massageapparater
Hvad mener du? Fortæl os om din holdning i kommentarfeltet herunder.